Lørdag d. 26. oktober 2013 stod den i seniorernes tegn. Der var nemlig døgnløb fra 00:01 til 23:59 – et forholdsvis kort løb kunne dog føles meget langt, når de mørke nattetimers normale seng-liggeri blev udskiftet med traven, opgaveløsning, frustration og meget andet gøgl.

Ved ankomsten 00:01 blev seniorerne sendt ud på en længere inspektion af alle kanter af spejdergrunden – ledetråde til næste "post" var hægtet sammen på kryds og tværs – først terasse, så shelter, så udendørspejs osv. osv. Efter en frustrerende gennemgang af pladsen blev de til sidst ledt ind af den nu oplåste hoveddør, og indenfor ventede de søde ledere på løbets deltagere.

Efter en hyggelig omgang kaffe og kage, fik seniorerne stukket en saddel til skinnecykler i hånden, og så måtte de jo afsted mod den gamle bane. Her blev de ledt til Herborg, hvor en svært-uåbenlig kasse efter nogen vold blev åbnet, og endnu en destination blev fundet. Herfra gik turen til lidt nord for Finderup, hvor er gammelt, faldefærdigt og ganske uhumsk hus ventede.

Allerede her var de fleste seniorer klar til at hoppe i soveposen – denne trang til at sove blev dog hurtigt til en trag for at komme væk – støv, skidt og andre uhumskheder var dog for meget til nogle. Man er dog ikke spejder for bare at give op, og de fik da (omend ikke hurtigt) løst de tre logik-opgaver og var straks videre mod næste destination.

Her blev de ledt til Løvstrupgård, hvor materialer til en bivuark lå klar. De blev hurtigt stablet på benene og alle tøserne lagde sig i posen. Drengene mente dog, at det var spild, da lederne alligevel ville komme indenfor en halv time og vække dem – så, frem med termokanden med kaffe, og så blev der ellers råhygget i en time til halvanden. Først da blev det konkluderet, at lederne nok alligevel ikke kom indenfor en halv time og vækkede dem – så i posen og få sovet den sidste time, inden det så blev "Morgenstund har guld i mund".

Der var mange trætte blikke, da der var morgenvækning af ledernes skønsang, og soveposerne var da også som limet til seniorerne – det fik dog hurtigt en ende, da det blev nævnt, at bilerne kørte 25 minuter senere. Sjældent har man da set en så voldsom reaktion, da det pludselig gik op for de kære børn, at der vist nok var tale om kørelejlighed og ikke gåning på trætte sløve ben. 6 minutter senere var alt pakket i biler og trailer, og turen gik nu mod spejderhuset.

Efter en hurtig morgenmad, skulle der selvfølgelig fokuseres på dagens næste højdepunkt – middagsmaden. Der skulle laves 3-retters menu, hvor forretten skulle udtænkes og laves af seniorerne selv. Hovedrettet var planlagt, men skulle dog også udføres. Deserten stod lederne for.

Da de fleste af deltagerne dog lige havde vundet Masterchef kort forinden, kunne det dog kun være en smal sag at stable sådan en menu på benene, så udfordringen bestod i, at opgaven skulle udføres med diverse handicaps.

Lene: Blind
Louise: Stum
Anna, Elisabeth, Morten: Kun én arm
Mikkel, Martin: Kun ét ben

Bortset fra mindre uheld med væltede skåle mm, så forløb dette med overraskende ro (det siges, at Louises stumhed havde en hvis indvirkning på støjniveauet). Der skulle ikke mangle noget, og selv sultne seniorer og ledere måtte da se sig slået af den enorme mængde med i både forret og hovedret – derfor endte menuen da også med kun at blive 2-retters.

Efter mad-successen blev der atter stukket en skinnecykkelsaddel i hånden på seniorerne, men denne gang gik turen den modsatte vej. Ved Bøllingvej blev de stoppet og i stedet sendt på en mindre gåtur. Turen endte på Årupvej, hvor den i første omgang stod på afslapning, skumfidus over bål og andet lækkert. Dernæst skulle aftensmaden tilbederes – den stod på ris og fisk.

Et par søvndyssende timer senere blev smilene atter brede ved de ellers meget trætte deltagere, da lederne forbarmede sig og sagde, at de skulle smider taskerne i bilerne – hvilken mere klar hentydning til at blive kørt, kan man dog få?

Smilene blev dog straks overgået af trætte og triste miner, da ordren gik på, at de skulle gå til Bundsbæk Mølle. Sjældent har man set mere opgivende miner!

Turen viste sig dog at blive kort, da de få hundrede meter længere fremme stødte på en lys-rute ind i en skov. Ruten viste vej til en lille hule, hvor Skov-Oraklet boede. Dette orakkel ville hjælpe dem af med deres lange vandretur, hvis de bare ville brygge en kop kaffe til oraklet. Uden hverken kaffe eller vand så opgaven dog noget uoverkommelig ud – heldigvis for seniorerne fandtes der i nærheden et kaffe-træ. I dette træ hang der ret tilfældigvis alle ingredienserne – kaffe, filtre, kaffekande, vand og en tragt.

Tre af tingene nåede at blive hentet, inden vejret måtte kæmpe imod de trætte børn. Regnen piskede ned, og hentning af de sidste ting måtte stoppes, da træet var blevet uansvarligt at klatre i.

Tilbage ved ledernes biler var humøret helt i bund – missionen med kaffen var slået fejl, og oraklets hjælp kunne der skydes en lang pil efter. Næserne pegede allerede videre mod Bundsbæk Mølle, men heldigvis var det sådan nogle usædvanligt søde ledere, så næserne pegede straks mod spejderhuset igen (og endda i tørvejr indenfor i bilerne).

Aftenen sluttede af med mere kaffe og kage, samt en god omgang hygge med De Nattergale og diverse spil.

Da klokken blev 23:59 og forældrene stimlede frem foran spejderhuset, kunne både seniorer og ledere glæde sig til en tiltrængt ekstra times søvn, da vi nu gik til vintertid.

 

Post Navigation